De fleste mennesker har på en eller anden måde haft
en højdepunktsoplevelse, hvor der har været meget stor
energi- og følelsesintensitet : tiden ændrer sig ofte,
det er som om det hele er eet nu, der er som regel en stor sammenhæng,
idet hele kroppen er inddraget, sanserne er skærpede og udvidede
og der er en stor meningsfyldthed til stede.
Der
kan være tale om meget stærke og ædle følelser,
religiøse, åndelige; det kan være en helhedsfølelse
af sejr og uovervindelighed, det kan være man føler
sig forbundet med alle planter og dyr i naturen, eller inderligt
forbundet med et andet menneske eller flere mennesker.
Højdepunktsoplevelser
sker oftest i forbindelse med :
- seksualitet, erotik, kærlighed
- samhørighed med andre mennesker, mand - kvinde, mor -
barn, far - barn, venner,
- at være eet med naturen,
- en spirituel, åndelig, religiøs oplevelse,
- en situation hvor der var dyb ro og stor vågenhed,
- en farlig oplevelse, som man trods alt overlevede, fex et choktraume,
hvor man brugte nogle ubevidste strategier for at komme igennem
det,
Indvævet
i chokoplevelser ligger der en højdepunktsoplevelse ; mange
mennesker er fex gået ud af kroppen og har oplevet noget
fantastisk samtidig med at det forfærdelige pågik.
Det er vigtigt for rigtigt at blive sig selv igen at huske højdepunktsoplevelsen
på ny og arbejde på at få det fantastiske ind
i hverdagen.
Når man har taget det fantastiske til sig, er det ( meget
) lettere at håndtere forfærdeligheden.