Både glæde, sødme og pjat er udtryk for livsglæde
og livskraft og jeg tror det er vigtigt, at vi alle rimelig tit
både modtager og giver dette.
Glæden ved at give sine børn mad og omsorg, glæden
ved at se en solsort trække en orm op af græsplænen,
glæden over at der nu igen er blommer på træet.
Sødmen
når man i erotik og kærlighed er sammen med sin elskede
lørdag eftermiddag, sødmen når et treårigt
barn puster mælkebøttefrøene op i luften.
Børn
pjatter, teenagere pjatter, pjatter vi voksne nok ? Perlende pjat,
grin og latter, at drille med glæde og sødme og så
le uden yderligere forbehold.